mandag den 28. april 2008

Lydbøger-pc-mp3-problemer

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg hører mange lydbøger, og hvis det handler om lydbøger, som allerede er i mp3-form går det også helt fint med at lagre alle numre på min mp3afspiller....men men men hvordan gør man lige, når det drejer sig om CDlydbøger - altså lydbøger som ligger på fx 12 CDer. Jeg får dem fint ind i pcen, og jeg kan også godt lagre dem på mp3afspilleren, men kun som 1 CD ad gangen :-(
Skal jeg have mere end 1 CD på afspilleren, skal jeg først ændre alle numrene på titlerne, så de er fortløbende. Hver ny CD starter jo ved nummer 1 osv, og der kan altså kun være ÉT nummer med titlen ÈT på afspilleren ad gangen ellers går der kludder i det hele :-(

Er det mon bare mig, der er lidt teknik-dum eller hvad ....eller lever i andre fint med kun èn CD på afspilleren ad gangen....eller låner i klogeligt kun mp3lydbøger ??

fredag den 25. april 2008

Minder om sol

I dag har vejret været gråt med regn af og til, men pyt, så lever vi da bare lidt på solstrålerne fra i går ;-)

Dette syn mødte mig, da jeg kiggede ud af køkkenvinduet for at tjekke, om Magnus var vågnet efter sin middagssøvn
Og når mor nu er så langsom, kan jeg jo bruge tiden på at tælle tæer
Hvordan pokker kan man som mor regne ud, at man skal smøre sønnens ben med solcreme, når han skal sove i barnevognen...jeg havde i hvert fald ikke tænkt så langt ;-)
-----
Rigtig god og forhåbentlig solrig weekend
Vi skal nemlig have sat fortelt på campingvognen søndag :-)

torsdag den 24. april 2008

Principper

Jeg elsker at læse bøger, men køber af princip næsten aldrig en skønlitterær bog, både fordi jeg så ville ende som en fattig kirkerotte, og fordi jeg ville drukne i bøger, simpelthen! Så jeg låner dem på biblioteket, men når man har en hukommelse som en si, kan det altså godt være svært at huske titlerne på de bøger, jeg gerne vil læse. Det resulterede bl.a. i, at jeg i dag kunne ses stå udenfor den lokale boghandel med mobilen i hånden og fingre, der fór henover tasterne - i vinduet var der udstillet en hel masse bøger, som så vældig interessante ud, og jeg måtte straks lave en note med titlerne i mobilen, så jeg kunne huske dem til biblioteksturen i morgen. Alt i mens jeg tastede løs, sad Magnus nok så roligt i sin vogn og gnaskede løs af den nyindkøbte flute....folk, der så os, har måske tænkt "ravnemor, der står hun og sms'er løs med alle mulige andre mennesker i stedet for at være tilstede med sit barn" De skulle bare lige vide...jeg stod jo og sparede penge ;-)


-----
Okay, mit bog-købe-gen er ikke helt tøjlet, og principper kan bøjes, men man kan da ikke gå forbi, når splinternye bøger kun koster 5,- kr stykket vel?
Dean Koontz kan få mine nakkehår til at stritte til alle sider, men jeg drages alligevel af hans bøger, også selv om jeg af og til er nødt til at kapitulere og lægge bogen væk for en stund, fordi jeg er ved at dø af skræk! Ja, jeg har faktisk præsteret at smide en bog helt ud i skraldespanden, fordi den var for uhyggelig ..... hmmm min fantasi er vist LIDT FOR VELUDVIKLET...pinligt!


Parat


Klokken 6.45 stod Anne Katrine op og satte sine ting, der har været pakket siden i går formiddags, klar ved døren. I dag skulle hun nemlig med far, når han tog på arbejde, for på den anden side af vandet ventede bedstemor og bedstefar på at tage hende med hjem (altså bare for i dag, selv om oppakningen kunne tyde på en uges tid)
Pigen glædede sig så meget, at hun allerede vågnede kl 4!!!! Hun faldt først i søvn igen kl 6 og i de mellemliggende 2 timer spurgte hun, hver gang vi voksne kom til at røre os en milimeter i sengen, om det var nu vi skulle op!
Det gik op for mig, HVOR uroligt jeg ligger, når jeg har ondt i ryggen om morgenen ;-)

tirsdag den 22. april 2008

Endelig

Jeg har haft en frygtelig hoste i lidt over en uge nu, og oveni det har min ryg og mit ben virkelig spillet op med de mest irriterende smerter, så jeg har været fuldstændig sendt til tælling (den slags tælling, man nu aller nådigst kan få lov at blive sendt til, når man er MOR på FULDTID til krudtugler...hmm..)
I dag havde jeg det bedre, næsten ingen hoste og kun smerter, der kunne overtrumfes med et JEG VIL UD I DAG!!!
-------------
Så vi tog en tur i skoven og nød det fine vejr :-)

Fandt mange kaninhuller
Lang pels, mos, lyng og grannåle er ikke det bedste mix, så Lasse måtte en tur under børsten, da vi kom hjem. Han elsker at blive børstet, men ikke hvis han skal sidde på bordet, som skåner min ryg, når børste-turen er en langvarig affære som i dag, derfor ser han så ynkelig ud


lørdag den 19. april 2008

Notting Hill - How Can You Mend A Broken Heart

Aaaaaah i aften skal jeg se denne super dejlige film med disse to super dejlige skuespillere:-) Der er ikke mange film jeg kan se igen og igen, men Notting Hill bliver jeg aldrig træt af! Hugh Grant er min favorit skuespiller, ikke fordi han er særlig talentfuld, men fordi jeg elsker hans måde at tale på - hans engelsk er simpelthen skønt, og det minder mig om mine gamle venner fra min tid i England. Så jeg vil glæde mig til i aften!

onsdag den 16. april 2008

Kigger ud af vinduet

og hov, det er da vist min søster, der lige er sprunget af sit røde lyn(cykel) derude i vores indkørsel. Ej hvor hyggeligt :-) Magnus, som sidder på min arm og også kigger ud, hopper op og ned, som om der er fjedre i rumpen på ham, og det endda selv om han er smadder træt. Når moster kommer skal der hygges ....og det bliver der så med the og muffins...og voksensnak og børnesange og perler på plade.
Og hvad angår Magnus ...tjaa, han sov fra det hele ;-)

mandag den 14. april 2008

Sommerhus

Når Jenni om kort tid bliver 18, smutter vi alle 6 en tur i sommerhus en uges tid.
Vi har stadig ikke rigtig fundet ud af, hvor vi skal hen, men det skal være et sommerhus med pool - helt klart, for det er Jenni, der har fået lov at ønske ;-)
Spørgsmålet er lige nu, om vi skal forudbestille et sommerhus, eller vi skal vælge last minute.
Jeg er vild med last minute, det giver lidt mere spænding, synes jeg, og der er jo huse nok at vælge i mellem på denne tid af året. Vi har for det meste valgt at bestille i sidste øjeblik, men nu må vi se, for der er jo også lige det vanvittigt flotte hus med den kæmpe store pool, som børnene har godt kig på ;-)

søndag den 13. april 2008

Tiden flyver afsted....

...her hos os...

Anne Katrine er blevet 5 år.
Hvordan pokker kan der være gået så lang tid siden den lille tøs kom til verden her midt i vores stue en sen nattetime?? Jeg fatter det simpelthen ikke!

Der har været håndværkere forbi i den sidste tid. Overetagen har længe trængt til at blive renoveret, og nu kan det ikke trækkes længere, for det ældgamle gipsloft er faldet ned i hjørnet af et af værelserne. I morgen kommer tømreren og måler op til bl.a. trælofter - jeg glæder mig til det hele engang bliver færdigt. Der kommer til at gå laaang tid, for vi skal også have murer og elektriker, men det er værd at vente på :-)

I hverdagene nyder de to små børn og jeg udelivet - det er så dejligt, at der er kommet mere varme i luften. Vi går helst en lang tur hver eneste dag - blandt andet her:

Det betyder samtidig, at vi alle 3 falder trætte om, når det bliver aften. Min rygskade bliver udfordret en hel del ved, at jeg bevæger mig i ujævnt terræn flere timer, men det tager jeg og resten af familien så med - for jeg er nødt til at gå for ikke at have ondt, men når så musklerne køler ned igen, og jeg bliver træt til aften, gør det dobbelt ondt. Træls, men den friske luft, børnenes latter og Lasse-hundens glade hoppen rundt er det hele værd - og så må jeg jo bare droppe strikketøjet samt bloggen og gå i seng sammen med hønsene/børnene, længere er den ikke ;-)

Shania Twain You're Still The One (neundo)