lørdag den 28. juni 2008

Søsters gode ven, genbrug og en super lykkelig lille pige

I nabohusets kælder bor Jennifers gode ven, tømreren, der lavede mit kæmpe spækbræt. Da han en dag var på lossepladsen med skrald, opdagede han en flot pigecykel, som var afleveret derude. Han kunne simpelthen bare ikke lade den stå til "udsmidning", så han tog den med hjem. Nu er det bare sådan, at denne gode herre kun har små drenge i sin familie, så derfor blev Anne Katrine den lykkelige ejer af lossepladscyklen - det er så absolut genbrug på den fede måde!! TAK Christian!

Et kort

Min niece og hendes kæreste holder barnedåb for deres søn i dag. Desværre er det helt ovre i København, og SÅ langt kan jeg ikke holde ud at køre, men Jennifer er taget afsted, og med sig havde hun en fin gave, hvortil jeg i sidste øjeblik fik lavet et kort.
Det er alt for lang tid siden, jeg sidst lavede kort, ærgerligt egentlig, for jeg synes, det er helt mediativt - at skulle koncentrere sig om kun ÉN ting!

onsdag den 18. juni 2008

Øøøøh moaaar...

Nej, nej, nej, jeg hader den start på en sætning sidst på dagen eller om aftenen, for alt for ofte har jeg hørt de to langtrukne ord efterfulgt af: jeg skal forresten have kage med i skole i morgen....!
...og sådan forholdt det sig også i dag! Ergo jeg måtte lige smutte en gang bagning ind i aftenens program, men det var nu heller ikke det værste, for så kunne jeg jo samtidig afprøve et par af de silikone miniforme mormor kom med i dag til Anne Katrine...mon ikke det falder i god jord, eller rettere børnemave, i morgen ;-)

søndag den 8. juni 2008

Rod Stewart - you are in my heart

Åååååh, hvor ville jeg gerne til Rock under broen den 12. juni. Det er smadder irriterende, at jeg ikke selv kan holde ud at køre bilen :-(
Sidst jeg var til koncert med Roden i Skive, var det en fantastisk oplevelse! Jeg er vild med den mand og hans energi!!

fredag den 6. juni 2008

Lasse

Det er MEGET svært at tage billeder af Lasse, for enten er han hurtig som lynet, eller også har han pelsen helt ned over ansigtet, så man ikke kan se hverken hoved eller hale på ham! Men her er lige et par stykker alligevel.

Vi er rigtig glade for Lasse allesammen, og han er nu ligesom vokset sammen med os som familie. Han er altid at finde der, hvor børnene leger....okay, her i denne varme tid kan det godt ske, at han ligger gravet ned i sandkassens kølige sand, men ellers ;-) Det virker næsten som om han betragter de to små børn som søskende, og han bliver aldrig sur, når Magnus knuser ham eller nærmest ligger ovenpå ham, han ser faktisk ud til at nyde det! Jeg holder selvfølgelig øje med dem, for Lasse har jo som hund kun én måde at sige fra på, hvis han ikke gider mere og ikke kan få lov at gå, og den er ret så "tand-fast"! Heldigvis har den ikke gjort brug af sit tandsæt endnu, og jeg forsøger da også at lære Magnus en fornuftig omgang med ham. Jeg blev ellers noget betænkelig og frygtede det værste, da jeg EFTER købet af Lasse læste en artikel om en Lhasa Apso kennelejer, som absolut ikke mente, at man skulle have en sådan race, når man havde små børn, der ikke kunne respektere, hvis hunden ville have fred!!!! GODT LASSE IKKE HAR LÆST DEN ARTIKEL ;-)




Cool

Det er, hvad min moster var, da hun hjembragte disse to herlige agurk-substitutter fra USA....efter en tur i køleskabet køler de herligt på mine stakkels høfeberhærgede øjne, og så kan de bruges igen og igen, desværre bare ikke til agurkesalat, som ellers er min favorit spise :-)

søndag den 1. juni 2008

Lidt trælse vejrguder

Anne Katrine elsker at cykle, og i dag fik hun lokket far med ud på tur, mens Magnus sov til middag, og jeg smækkede fødderne op for en stund.
Turen havde været dejlig, men det var en godt forgrint far, der kom hjem med en lidt træt pige....for som hun kunne berette, så er det altså hårdt at cykle, når VINDEN BLÆSER BAGLÆNS!
Så nu må vi hellere vente på, at vejrguderne får vinden til at blæse forlæns igen, inden vi cykler ud med hende ;-)