fredag den 27. marts 2009

Indlægget, der blev væk

Her skulle egentlig være et indlæg, om de super lækre påskehare-småkager Anne Katrine og jeg bagte i dag. Gæt selv, hvorfor der hverken er indlæg eller foto.....

onsdag den 25. marts 2009

Utroligt

Det sidste indlæg jeg skrev, handlede om skovtur med tæppe og madpakke. I dag afholder børnene sneboldkamp ude i haven !
Naturen er fantastisk og dejligt utilregnelig :-)

søndag den 22. marts 2009

Udendørs

Picnictæppe, madpakke og strikketøj var med i rygsækken, da vi fredag tog ud på en lille solskinstur.


Mere påske fra Anne Katrines hånd


Lige regler for alle

I morgen skal vi en tur til Tyskland, og Anne Katrines (Build-a-bear) kanin Sofie skal selvfølgelig også med....men går det nu også uden pas??? Anne Katrine vil bestemt ikke risikere at skulle efterlade Sofie ved grænsen, så nu har kaninen fået sit eget pas ;-)




torsdag den 19. marts 2009

Livet vågner omkring os

Der har længe været forårsblomster, nu er der også kommet bier og sommerfugle igen, de flagrer og summer rundt om os, mens vi nyder solen - børnene i haven og jeg på terrassen, mens vi alle samler os en gevaldig masse fregner på næsen...

Der sniger sig lidt påskepynt frem

Den kreative tid om dagen er blevet brugt til at lave lidt påskepynt - bare en lille bitte smule, for vi skal jo også nå at nyde solen, nu den endelig er kommet

I høj kurs og endda sundt

Når jeg skærer det daggamle hjemmebagte rugbrød, flokkes børnene som et sultent ulvekobbel om maskinen. Der er ingen tvivl - det sunde er i lige så høj kurs herhjemme som det usunde :-)


lørdag den 14. marts 2009

Silicone

Anne Katrine og jeg var på besøg hos Jennifer i mandags, og vi satte mange af vores sparepenge i silicone - jeg ville have chokoladesættet, og pigerne kunne ikke enes om, hvilket sæt forme vi mere skulle have - toget eller påskeharerne. Så vi købte dem alle 3 ;-)




Gok hovede

som Magnus ville have sagt, hvis han havde været der....
Nicholaj røg en tur i isen med hovedet føst, da han i går aftes var med klubben i skøjtehallen. Det var således en noget groggy ung mand med et par gode buler, vi kunne afhente og putte i seng til observation for evt hjernerystelse. Dagen i dag skulle have været brugt på indkøb af konfirmationstøj, men det blev lige udsat en weekend eller to - hovedet gjorde stadig ondt til morgen.
Dagen er foregået stille og roligt og her til aften er hovedpinen heldigvis væk....så mon ikke den strenge sygeplejerske-moder giver mobilen fri igen i morgen - den har nemlig ligget stille og slukket i dag, for ikke at "stresse" patienten.

For Hot

Ja, jeg ved det, jeg er ikke nem at gøre tilpas - først er det for koldt og så er det for varmt! Denne chokolade er altså et nummer for HOT for mig, men så har jeg da prøvet den....og den brændte hele vejen ned i maven!!!


onsdag den 4. marts 2009

Det er koldt

Og man skal være godt pakket ind, nården står på picnic!

tirsdag den 3. marts 2009

Drømmer

Mens vi spiser os igennem disse kæmpemæssige franskbrød, drømmer jeg mig frem til den tid, hvor vi igen kan få lidt kulør på bagdelen - hvorfor kom jeg mon på den tanke ;-)


Før-skole

Efter mange måneders pause pga ombygning, jul og sygdom er vi tilbage i den gamle rutine - her med vores gå-i-skole-leg. Anne Katrine pakker sin skoletaske med sine små før-skole opgavebøger samt penalhus og ikke at forglemme MADPAKKE og DRIKKEDUNK, og så lader jeg minuturet ringe ind til "time".

Gider man ikke gå skole, har vi altid vasketøj, der skal lægges sammen ;-)