Kæreste-træ

Billedet er taget med mobilen i modlys og derfor uskarpt, men jeg syntes bare det var så hyggeligt - et "gren-knast-hul" (hvad i al verden kalder man det hul, der bliver efter en afhugget gren??) formet som et hjerte af natur og mennesker ved fælles hjælp ;-)

Som Shubidua synger

...Se der et pindsvin, der ligger og sover....(og NEJ, det er IKKE blevet kørt over!!)

Årets første "trylle" futter

Igen i år har Anne Katrine og jeg tryllet(valket) strikfutter i vaskemaskinen til hende

3 på stibe

Efter det forhåndværende søms (klemmes) princip ;-)

Hvad man(-den) ikke har i hovedet...

må man(-dens) kone have i benene!!!!!
Kl 7.50
sms fra manden: er på færgen i fin stil og vi sejler nu (med datteren som skulle ud til bedstemor og bedstefar)
sms fra mig: dejligt - har du husket autostolen? (der er et stykke godt vej hjem til bedsternes hus)
sms fra manden: nej alt andet end den
Riiiiiing....opkald fra mig: er det en joke eller hvad???
manden: ...nej...

SKRIIIIIIG....klokken er nu 7.55 og næste færge går kl 8.10 - ét sølle kvarter til at gøre mindste barn klar, få fundet min pung og enkeltnøgler til bil, cykel og hus(for mit nøglebundt var selvfølgelig forsvundet - typisk!), få "kastet" barnet ud i ladcyklen, drøne afsted til færgen, finde den parkerede bil, hive sædet ud, få parkeret ladcyklen og få både barn OG autostol slæbt på færgen.
Heldigvis havde jeg haft åndsnærværelse nok til at snuppe min astmaspray med på vej ud af døren, for den var der i aller højeste grad brug for, men vi NÅEDE færgen - med ½ minut at give af !!! Og så var den dag ellers skudt i gang....

Perle-hygge

Inspireret af Gitte Schou Hansen har Anne Katrine leget med piberensere og facetslebene perler

Herefter tog Anne Katrines "selv-inspiration", også kaldet fantasi, over, og pludselig havde vi fået masser af perlemuslinger

Hils på Sofie

Vi har fået et nyt medlem i familien, nemlig Sofie, en Build-a-bear-kanin-dame :-)

Build-a-bear er en KÆMPE industri, og i mange år er jeg gået langt udenom deres butikker, mens jeg har tænkt de mest nedladende(ja, ja så grim og fordømmende er jeg bare) tanker om de forældre, der var hoppet med på bølgen og brugte/bruger ENORME pengesummer på diverse tilbehør til disse tøjdyr....jeg har siddet og spist is foran sådan en butik, og det er altså fantastisk, hvor mange fyldte indkøbsposer, der bliver slæbt ud bare i løbet af en "is-spisning-tid!!
MEN man har et standpunkt, til man tager et nyt - og det gjorde jeg så i mandags, da vi var i Kolding Storcenter. Vi kom forbi Buil-a-bear butikken, gik ind, kiggede os lidt omkring, så en pige få fyldt sin bamse, kiggede lidt mere og gik ud igen helt uden sure miner eller plageri. 10 meter fra butikken sker det så...mit standpunkt smuldrer og bliver til støv...for dér i butikken, for 10 meter siden, dukkede barnet frem i mit indre, og jeg huskede, ja, jeg nærmest mærkede den helt vidunderlige følelse i maven, hele kroppen, af at lave sin egen bamse. Den samme følelse jeg havde, da jeg for rigtig mange år siden "udstoppede" den bamse min mor havde syet specielt til mig....
Jeg kan IKKE sy, men jeg KAN ændre standpunkt, så vi gik tilbage til butikken, hvor Anne Katrine og jeg havde en herlig tid med at vælge, udstoppe, varme hjerte(til kaninen), kysse kærlighed(ind i kaninen), hviske hemmeligheder i øret på kaninen(for at se om den nu også duede til at holde dem hemmelige), børste, vaske, navngive osv...........Jeg indrømmer gerne, at det var alle pengene værd for både Anne Katrine OG mig ;-)
...Og sådan gik det til, at vi pludselig fik Sofie i familien.....

Mit gadebarn....

Jeg stikker af og til lidt for Rokken.dk til varmestuerne. Sidst var det en hiphop-hue af restegarnet fra kærestevanten. Knap var den af pindene, førend Anne Katrine snuppede den på.....moar, jeg synes det er godt, at de, der ikke har et sted at bo og som sover på gaden, ikke fryser ørerne, men jeg vil altså også gerne have en hjemløs-hue...

Det har hun så fået. I favoritfarven. Så skal hun selv lave 2 ponpon'er i morgen, som vi kan hæfte fast i toppen med en hæklet snor.