Man har kun det sjov

...man selv laver...

Vi syntes, det var sjovt at lave hjertepizzaer

Fødselsdagspost

I går var det bedstefars fødselsdag, og vi havde selvfølgelig sørget for, at der var fødselsdagspost til ham - flere breve endda, for hvem vil snydes for at dekorere kuverten med masser af flag?

Foto fra mobil til Blogspot?

Er der nogen, der ved, hvordan man loader et foto op til blogspot fra sin mobil?

Wild thing...

...you make my heart sing..

Nej, ikke lige helt sådan, nærmere... you make me wanna scream!

Min gamle trofaste mobil er afgået ved døden og et nyt rødt vildt væsen er i stedet flyttet ind hos mig. Dette væsen har sine helt egne ideer om, hvordan tingene skal være, og er meget vrangvillig, når det kommer til at lære fra sig. Det gør slet ikke noget for, at vi kan nærme os hinanden stille og roligt, for forhåbentlig at blive uadskillelige til sidst. Alt information om, hvordan væsenet ønsker, jeg skal behandle det, skal på det nærmeste vristes ud af det. Det er i sandhed for mig en vild og kradsbørstig rød makker, jeg har fået mig, og det går bestemt ikke stille for sig, når vi krydser klinger! I min stenalder-(ifølge vores teenager)terminologi forstår jeg så absolut godt, hvorfor HTC har valgt at kalde denne mobilmodel for WILDFIRE ;-)



Billedet lånt her



Efterårsferien er skudt i gang

Lige nu lyder der hyl og jubel fra stuen, hvor børnene spiller wii.

Efterårsferien er skudt i gang.

Det er dejligt og tiltrængt.

Sker det mon også for dig?

Eller er det kun mig der er så distræt?

Sådan helt ærligt...sker det, at du sætter thefilteret fast på holderen, putter den i thekanden, hælder det varme vand på, lader det trække den respektive tid, hvorefter du hiver thefilteret op bare for at opdage, at du overhovedet ikke har puttet theen i ????

Rigtig god weekend derude i blogland!
Her skal jeg være alene med de to små børn hele weekenden - gad vide om jeg skal sætte post-it sedler op rundt i huset, så jeg ikke også glemmer at lave mad eller lufte hunden eller....

I vindueskarmen

Egentlig havde jeg bestemt, at jeg ville købe orchideer til min vindueskarm, men i sidste sekund ombestemte jeg mig og købte hawaiiblomster, som stod i knop. Dagen efter da jeg stod op, mødte dette smukke syn mig.

Brændt af

I forbindelse med et kursus her i sommers har jeg mødt nogle fantastiske kvinder. Vi svinger rigtig godt sammen, og 4 af os (A, T, J og jeg) havde efter en koordinering af vores kalendre endelig fundet en fælles dato, hvor vi kunne mødes til  frokost og masser af snak og hygge hos A, som bor alene i et stort hus på landet.
Lørdag rejste jeg derfor til fastlandet, hvor jeg blev hentet i bil af T, som alligevel skulle den vej for at komme på landet. Vejret var efterårsagtigt og smukt, så turen ud på landet var dejlig. Snakken i bilen gik så lystigt, at vi kørte forkert et par gange ;-) Endelig nåede vi dog frem til det rigtige hus.

På gårdspladsen holdt J allerede. Der blev sagt hej og givet knus. Vi regnede med, hun lige var kommet et split sekund før os, og vi begav os mod hoveddøren....hvorpå hun sagde: "A er ikke hjemme!" Øøøhh, undskyld, hvad sagde du? "A er ikke hjemme, jeg har lige ringet på, før I kom, og hun er der ikke!"

A var, på det ugekursus vi deltog i, den mest forvirrede, men elskelige person, jeg nogensinde har mødt. Hun kunne da ikke have glemt os eller...? Måske var hun bare ude med hunden eller var blevet lidt forsinket efter et indkøb? Vi gik rundt om huset og kiggede ind af køkkenvinduet. Der var ikke det mindste tegn på, at der var gjort klar til gæster. 

Hvad ville du gøre i sådan en situation?

Vi begyndste alle 3 at skraldgrine! Vi grinede så tårerne trillede.
Da vi havde grinet af, fandt vi ud af, at ingen af os havde As mobilnummer på os. Nummeroplysningen havde meget svært ved at finde et nummer på hende, og det endte da også med, at vi landede i røret hos hendes eksmand, inden vi fik hendes nummer.
Og nu kommer det aller sjoveste...da vi ringede A op viste det sig, at hun var i København på familiebesøg, og at hun var overbevist om, at vi først skulle komme næste lørdag. Selv ikke den kendsgerning, at vi stod 3!! personer på hendes gårdsplads midt ude på landet, kunne få hende til at tvivle på, om hun mon var den, der havde taget fejl. Nix. Hun blev ikke engang mere forvirret end normalt. Det var bare for komisk! Vi fik helt ondt i ansigtsmusklerne af at grine. Det var helt umuligt at blive irriteret.

Heldigvis lå der en kro ikke langt væk, hvor vi kunne stille vores sult. Dagen blev unægtelig anderledes end forventet, men det var nu også rigtig hyggeligt med en masse snak over et stjerneskud!