Anne Katrine har fuldstændig tabt sit hjerte til bagedamen Camilla Plum efter at have set hendes udsendelser på DR2. Hver søndag bliver far på det bestemteste pålagt at optage Boller af Stål, så hun kan se det næste dag!
Jeg har fået Camilla Plums bog om brød hjem fra biblioteket, så vi selv kan lege bagedamer, og far har haft Anne Katrine med i økologibutikken for at købe en hævekurv mere til os ... for det er jo bestemt ikke nok, med den ene hævekurv vi allerede havde. I øko-butikken købte far også lige det helt rigtige stenkværnede mel - så nu er det bare om at komme i gang. Jeg er i hvert fald meget spændt på, hvordan det smager :-)
2 kommentarer:
Det lyder skønt med hjemmebag :)
Du har helt ret! Hjemmebag er bare noget af det bedste - og som du ved, bager vi rigtig tit herhjemme ;-)
Send en kommentar