Jeg sidder her og filosoferer over det "at blogge". Jeg har været en tur omkring nogle af "mine" bloggere, de mennesker, hvis blogge jeg godt kan lide at læse. Jeg har været inde bagved på min egen blog og her fulgt et link "baglæns" - og fundet, at der linkes til mig fra www.hjemmemamma.com. Hvordan i alverden er mit blog-link endt der? Hvordan ender den på andre bloggeres side? Jo, jeg ved jo godt sådan rent praktisk, at man følger et link til en blog fra en anden blog, og finder man stedet interessant vender man tilbage. Men hvad er det lige, der gør en blog interessant?
Da jeg begyndte at blogge, var det faktisk fordi, jeg følte, jeg aldrig lavede en pind - jeg gik bare hjemme, fik ikke noget fra hånden og børnene, ja dem lavede jeg bestemt ikke noget med - tiden blev simpelthen væk. Så jeg tog lidt billeder, skrev lidt om min dag, og pludselig kunne jeg se, at min tid jo ikke bare blev væk, nej, nej, den eksisterede her sort på hvidt, og det, der stod skrevet, var så meget mig, at jeg blev helt glad :-)
Allerede fra begyndelsen bestemte jeg mig for, at min rygskade og smerterne ikke skulle være en særlig stor del af bloggen, det fylder så meget i det daglige, at jeg ikke orker at blive konfronteret med det på skrift også! Bloggen er mit fristed! Her kan jeg lege med ord og billeder. Jeg kan dvæle ved de gode oplevelser i min hverdag og glemme alt det dårlige. Nogen gange går der laaaaang tid mellem indlæggene. Det synes jeg selv er frygtelig træls. Jeg har faktisk altid hovedet fuldt af ord, ord, der bare vil ud, men det kommer de desværre sjældent, fordi jeg er som regel er for træt om aftenen til at samle ordene i en nogenlunde fornuftig orden, og det bliver derfor kun til et par enkelte sætninger og et billede eller to. Så tænker jeg, om jeg egentlig ikke bare skulle lukke bloggen, men jeg får det aldrig gjort, og jeg gør det nok heller aldrig. For så længe min blog eksisterer, har jeg da et "mål" for mine ord/tanker, at de så ikke altid kommer frem i lyset, det betyder måske knap så meget - man er nødt til at have et mål for at kunne score ;-)
3 kommentarer:
Noget af det er gør en blog til et fristed er netop også at man kan få lov at skrive efter lyst og behov. Der er ikke nogen der kan forlange noget som helst af en. Derfor skal du endelig ikke lukke den, men komme her som lysten og tiden tillader :-)
God dag
Min blog er også havnet på hjemmemama, uden jeg aner, hvordan, høhø... men det er rart, nogen vil linke til een.
Og jeg er enorm glad for du er her, også som hjemmemor, og du skriver det så fint, at tiden forsvinder "jeg laver jo ingenting", men jo - der sker en hel masse, og det er rart at få alt dette på 'papir' i ord og billeder, af mange årsager.
Jeg kan følge dig, 1000%.
Så - bliv endelig ved med at blogge, så ofte/sjældent du har tid og lyst. Det er rart du er her :-)
Janne: TAK du har helt ret :-)
Lotte: Jeg så godt, at din blog også var nævnt;-)
Jeg kan kun sige, at jeg bestemt også er rigtig glad for dig og din blog...jeg kan altid nikke genkendende til de små bump, som ligger på din "livets vej", men så absolut også til de store og helt vidunderlige oplevelser af fred, glæde og umådelig (moder)kærlighed, der også findes på selvsamme vej!!
Send en kommentar