Så med Anne Katrine godt pakket ind, har vi hygget os i haven. Leget med hunden, hevet i lidt ukrudt, bowlet med kegler af tomme sodavandsdåser og sidst, men ikke mindst spist madpakker.
Vi har også husket lektierne!
Published with Blogger-droid v1.6.7
2 kommentarer:
Helt enig :-D
I mine første leveår døjede jeg en del med bronkitis, og hver gang blev jeg planket i min seng i mine forældres soveværelse på 1.sal. Der kunne jeg ligge eller sidde og kukkelure dagene lange, med udsyn til en håndvask med en glashylde over, hvor det mest spændende var at kikke på deres tandbørster og min mors 3 parfumeflasker. Et stort indbygget skab og så to døre, til henholdsvis gang og børneværelse. Det var røvkedeligt, og mine storebrødre var jo i skole mange timer, og min mor og den unge pige travlt med rengøring. Det eneste "opmuntrende" var, når lægen kom på besøg, for så panikkede jeg totalt, og derefter kom min mor lidt flittigere. Jeg fik noget rødt, flydende stads, som smagte så rædselsfuldt, at jeg var ved at kaste op, og det var menuen 3 gange dagligt i mere end en uge...
De oplevelser har betydet, at jeg aldrig har lagt mig i seng ligegyldigt, hvor meget sygdom og feber har raset. En plads på stuesofaen er OK, god musik på anlægget, noget godt læsestof, drikkevarer o.a. Hvorfor min mor mente, at jeg havde bedst af at ligge ensomt og glo, var at hun troede, at ro var bedst!!!! Suk!!!!
Ak ja, disse minder :-D
Uuuuh Anjoe, hvor jeg dog kender det! Jeg var også nærmest lænket til min seng med hoste, det meste af min barndom. Jeg fin desværre ikke noget lyserødt flydende vidundermiddel - nix, hos mig fik man honning! Jeg HADER honning. Dengang OG i dag. Jeg var ved at kaste op. Selv i dag, når jeg smører en honningmad til sønnen, skal jeg bekæmpe min brækrefleks.
Tænk hvad oplevelser i ens barndom fører med sig....hvad mon jeg har gjort/gør ved mine, som de ALDRIG kommer til at gøre mod deres børn ??
Send en kommentar