onsdag den 2. oktober 2013

Jeg ved godt, det er oktober...



...men når jeg går tur i det smukke vejr med hunden om morgenen, efter børnene er kørt i skole, kan jeg ikke lade være med at nynne "Septembers himmel er så blå". Jeg elsker den sang. Har altid elsket den. Måske fordi jeg er et udpræget efterårsmenneske. Der er ikke noget bedre en den sprøde friske luft - yderst køligt i skyggen, men skøn og forførerisk varm, når man finder en plet i solen. Jeg kan godt forstå, at børnene har svært ved at beholde jakkerne på udenfor, når der leges. Det er på den måde en "farlig" tid med overhængende risiko for snotnæser, men smukt det er det! 






fredag den 26. juli 2013

Farvespræl på dåse

Vores tween vil have lilla, pink og hvid på sit værelse. Så vi gik lidt amok med en dåse spraymaling i dag. Kors hvor har jeg da fået respekt for graffitimalere - jeg skulle kun spraye på et par skuffer plus lidt småting, og alligevel blev jeg vildt træt i armen!! Det er faktisk et ret så stort tryk, man skal bruge for at få dåsen til at spraye. Min hånd rystede så meget bagefter, at jeg næsten ikke engang kunne skifte batterier i fjernbetjeningen, så fredagsfilmen kunne komme i gang.


"Pink is not just a color, it's an attitude." 
                           (Author unknown)

Bananer med mange fregner

Er ikke en favorit herhjemme...og så alligevel er det måske....for helt i "stop madspild"'s ånd forsøger vi at få dem brugt trods deres lidt kedelige fremtoning.

I dag blev det for første gang til bananis og at dømme efter børnenes mmm-lyde, bliver det ikke sidste gang :-)


Vi har ikke en fancy ismaskine med kompressor, men den, vi har, klarer opgaven fint. Jeg er ellers ikke den store isspiser, jeg har næsten aldrig lyst til is, men med vores hjemmelavede is er det noget helt andet. 

Citronis og chokoladeis er så absolut det bedste jeg ved. Her pyntet af børnene med flydende chokolade....diverse andet børne-spændende-pynt på min portion nåede jeg heldigvis at afværge ;-)

torsdag den 25. juli 2013

Der bliver gået til den

Når der leges i bassinet.



Men nogen af os foretrækker altså bare at slappe af i skyggen





Der bliver færre af dem

Børnene og jeg havde faktisk talt om det - at der efterhånden var færre sommerfugle.  Og den anden dag kunne man også læse om det på TTV. 

I går havde vi dog besøg af denne ihærdige lille sommerfugl, der havde udset sig vores oregano som sin restaurant til trods for, at planten står lige der, hvor børn og hund fór rundt i vild leg på netop dette tidspunkt. Den flagrede fra blomst til blomst og tog ikke det mindste notits af hverken børn, hund eller kamera. 


tirsdag den 23. juli 2013

Første høst

Vi kunne ikke vente længere, selvom de stadig er ret små ;-)
Som de andre år har vi sået ærter i krukker på terrassen. Det er det eneste sted de kan være i fred for rådyrene. 



Man må ikke glemme...

...hvad man har lært i skolen, så vi holder det ved lige i middagens sol-og-bade-pause, hvor vi på fornuftig vis er krøbet i skygge. Tiden skal jo gå med noget, så hvorfor ikke lave "lektier" ? Ej, det er nu altså helt frivilligt, at Magnus øver bogstaver og Anne Katrine laver i sin dansk-øvebog. Det eneste, der er tvunget, er, at de skal forholde sig i ro en times tid ... få lidt ro i kroppen og i hovedet efter al den vilde leg i badebassinet. Om de vil tegne, lege med LEGO, læse, sove eller noget andet, må de helt selv om. Det skal bare være stille. Erfaring har lært os, at denne stilletime er guld værd. Dagen glider meget nemmere, når de ikke drøner afsted hele tiden, og antallet af konfrontationer sidst på dagen minimeres, når middagspausen overholdes.