mandag den 29. november 2010

Heldig igen

Jeg har længe gerne villet prøve at strikke med Holst Garn. Nu har jeg muligheden. Jeg har nemlig vundet en garnpakke ved Hendes Verden. Og det er lige de helt rigtige farver til pigen i huset...jubii!!
Published with Blogger-droid v1.6.4

lørdag den 27. november 2010

Ø-idyl

Børnene og jeg er tidligt på færde for at feje sne for mormor.

Jeg syntes bare det så så sjovt ud med katten, som sidder på bænken og kigger ind i stuen, hvor ilden buldrer i brændeovnen
Published with Blogger-droid v1.6.4

Jubii

Nu har vi også sne!
Published with Blogger-droid v1.6.4

tirsdag den 23. november 2010

Lykken er...

Når mor bager boller eller andet tage-med-brød til at spise på færgen tirsdag aften efter at have været til taekwondo på fastlandet....
Published with Blogger-droid v1.6.4

mandag den 22. november 2010

En tom toiletrulle, en rød serviet, en limstift

Og et barn er, hvad du skal bruge for at lave små nisser
Published with Blogger-droid v1.6.4

fredag den 19. november 2010

Stjernevrimmel.

Flere stjerner er allerede rejst hjemmefra.
Published with Blogger-droid v1.6.4

Og så var der den....

...om hunden som lagde sig så børnenes togbane og fik et selvkørende Brio tog filtret ind i halen, så det måtte klippes fri.

Og hunden lærte ikke engang noget af oplevelsen...den lagde sig bare et andet sted på skinnerne...som om det hjælper....
Published with Blogger-droid v1.6.4

At fordrive tiden ...

...med syge børn, som ikke er så syge, at de ligger i sengen, kan være noget af en prøvelse.

Vi lod os inspirere af indlægget fra den 16. november på www.4crazykings.blogspot.com
Published with Blogger-droid v1.6.4

onsdag den 17. november 2010

Papirleg

Anne Katrine og jeg var i papirhobby-butikken i går for at handle for bedstemor. Her lærte vi en for os ny måde at lave julestjerner .... det blev ret dyrt i papirindkøb, men nøj hvor vi hygger os, og resultatet er da heller ikke så dumt, synes jeg.
Published with Blogger-droid v1.6.4

tirsdag den 16. november 2010

Vinter-børnearbejde

Termometret viste minus grader, og alt var flot frosthvidt, da vi stod op til morgen.

I vores kælder har vi haft en sæk solsikkefrø stående i noget tid, og det har været meget svært for Magnus at skulle vente, til det blev rigtig koldt, førend han måtte fodre fuglene med det. Så hvor andre i huset her syntes, at det var træls med vinterkulde til morgen, jublede han på det nærmeste...for nu er det nu, hans daglige vinterarbejde starter.
Published with Blogger-droid v1.6.4

torsdag den 11. november 2010

Billetter...

...til årets julekoncert i kirken er lige kommet med posten. Og med Poul Krebs på plakaten får jeg selskab af min kære mand.
Jeg glæder mig!
Published with Blogger-droid v1.6.4

tirsdag den 9. november 2010

Bage-forbandelse

Det må være lige, hvad jeg er ramt af.

NU HANG MIT MASKIN-FRANSKBRØD SAFTSUSEMIG OGSÅ FAST I FORMEN OG ER DERFOR HELT SMADRET.

Jeg tror, jeg går til bageren....
Published with Blogger-droid v1.6.4

Det er aldrig så skidt...

...at det ikke er godt for noget.

Min ene EVA-TRIO rugbrødsform har svigtet mig. Brødet ville bare ikke slippe formen, som det plejer, og blev totalt ødelagt.

Hvor heldigt for os. Nu kan vi nemlig lave øllebrød...uhmm :-)
Published with Blogger-droid v1.6.4

En lærestreg.

Vi var tidligt oppe i søndags. Vejret var fantastisk og indbød til familietur i skoven. Efter en hurtig omgang morgenmad var vi klar. Børnene blev sendt ud for at tage cyklerne frem af skuret.

PANIK!
Hvor var Anne Katrines fine cykel?

For første gang siden hun fik den i fødselsdagsgave i april, havde vi glemt at låse den og sætte den i skuret natten over, fordi hun og lillebror havde haft den ude i haven for at pudse den.
DET VAR EN STOR FEJL! NU VAR DEN NEMLIG VÆK...PIST VÆK!

Nøj hvor var det surt. Pigen var ked af det, og vi voksne var helt og aldeles trætte af os selv, fordi vi havde glemt at få cyklen sat væk. Så vi blev enige om at finde den gamle pigecykel frem - heldigt jeg endnu ikke havde fået gjort alvor af at sælge den - og alligevel tage i skoven. Nu havde vi endnu mere brug for at gå en tur, så vreden kunne dampe lidt af.

Det blev en dejlig gåtur trods alt, og da vi kom hjem, sprang Anne Katrine op i ladcyklen og drog på tur rundt i byen sammen med far i håb om, at hendes cykel muligvis var smidt et sted efter brug.

Nogen gange har man bare lov at være heldig!...meget HELDIG...efter et kvarters cyklen rundt fandt de cyklen! Den var hel og pæn, og var tilsyneladende bare blevet 'lånt'. Hurra!!

Nu glemmer vi ALDRIG mere at låse cyklen....sikken en lærestreg!

Published with Blogger-droid v1.6.4

lørdag den 6. november 2010

Hjernegymnastik

På den gode gammeldaws måde. Master Mind har nemlig fået come back her i huset.
Published with Blogger-droid v1.6.4

onsdag den 3. november 2010

Sæt uret på slow, tak

I dag vil jeg gerne sætte tiden i stå for en stund eller bare få den til at gå lidt langsommere. Jeg har slet ikke lyst til allerede at skulle sige på gensyn til vores store pige. Hun er jo næsten først lige kommet.

Jeg er selv ud af en børneflok på 4, og jeg kan huske, at jeg altid har syntes, min mor var lidt fjollet, når hun var ked af det, fordi den ene eller den anden af os rejste hjem efter et besøg hos mine forældre.

Heller ikke da jeg boede i England nogle år, forstod jeg hende. Jeg syntes jo, jeg kom hjem ret så ofte, og ellers havde hun da altid de andre 3 børn i Danmark.

Nu forstår jeg.... !!
Published with Blogger-droid v1.6.4

tirsdag den 2. november 2010

Dejligt besøg ventes

Ældste datteren af huset, som nu bor langt væk hjemmefra, tager en omvej til den aftale, hun har i morgen - det betyder, at hun lander her hos os i aften, og vi glæder os rigtig meget til at hygge med hende!
Published with Blogger-droid v1.6.4

Min køkkenhjælp

Når der skal laves æblekage, kan jeg altid regne med hjælp til at få skrællet æblerne.
Published with Blogger-droid v1.6.4

mandag den 1. november 2010

Han elsker mig ..

og véd jeg elsker ham OG honninghjerter! Så selvom der endnu er længe til jul, havde han alligevel taget nogen med hjem til eftermidddagskaffen...skøn mand - jeg bytter ham aldrig!
Published with Blogger-droid v1.6.4

prøve

Xxxx
Published with Blogger-droid v1.6.4