onsdag den 29. september 2010

Haveleg

Det er blevet rigtig koldt om morgenen, og vi har fundet handskerne frem til skolecykelturen, men op på dagen, når solen viser, at den stadig har meget af sin magt i behold, indtager vi haven med leg og hygge. 

I går holdt vi min "fødselsdag" med mange forskellige udforminger af sandkage



Mens jeg ventede på at kagerne blev bagt færdig, måtte jeg gerne sidde på bænken i solen og strikke. I dette øjeblik med uldtotten for fødderne, men da havde den også snuset hele sandkassen igennem for lige at være fuldstændig sikker på, at det ikke var rigtige kager, der blev bagt.

Bemærk "lyset" i kagen - det var åbenbart et af de der snydelys, som flammer op igen, bedst som man tror, man har pustet det ud, for jeg skulle i hvert fald puste, puste og puste rigtig mange gange, inden det gik ud.... Nogen gange er en mor bare fuldstændig håbløs - den tanke nærmest lyser ud af den unge mand ;-)

Afslutningsvis skulle vi jo selvfølgelig også lige have taget et obligstorisk familie-fødselsdagsportræt.
 
Behøver jeg at sige, at vi havde en rigtig dejlig dag i haven  - og selvom jeg faktisk snart burde have erobret titlen som Danmarks ældste kvinde, med alle de sandkagefødselsdage jeg har haft, føler jeg mig ung af sind og glæder mig til at se hvad dagen i dag bringer...en ny fødselsdag, en tur tilbage til dinosauertiden eller i kastanjezoo ...??

mandag den 27. september 2010

American pie

Vi fik en pose med æbler fra min bror forleden, så Anne Katrine og jeg gik i køkkenet i dag for at transformere dem om til noget lækkert til kaffen. Lækkert det blev det, og opskriften er straks føjet til vores fortrukne, for der er bestemt ikke noget Bye Bye (miss) American Pie over denne æblepie - det skulle da lige være, fordi den forsvinder som dug for solen, når den sættes lun på bordet sammen med nypisket flødeskum. På ingredienslisten står selvfølgelig KANEL;-)

Anne Katrine har pyntet med hjerteudskæringer, så hun blev en anelse fornærmet, da Magnus mente at man kunne se tydelige rådyrspor(hullerne) på kagen......

En edderkop mere

Denne gang dog i en ikke så araknofobi-udløsende model ;-)


fredag den 24. september 2010

Jeg er vild med naturen...

.....men når den flytter ind i vores soveværelse i denne skikkelse, står jeg af.
HELT AF !!

En kæmpe sort moppedreng kravlede på panelet lige over døren til morgen.
Jeg kunne ikke gå ud af døren af skræk for, at den faldt ned på mig, men jeg følte mig modig og tænkte, at jeg da lige kunne snuppe den med et stykke papir, når den kom til enden af panelet og begyndte at kravle nedad, hvor jeg kunne nå den. Så jeg fik fat i et papirlommetørklæde fra natbordet og gjorde mig klar til angreb. Hvor pokker var det monster nu blevet af ?? Den var ikke over døren og heller  ikke på væggen ved siden af døren......nej nej den havde lugtet lunten og var hoppet ned på gulvtæppet.....så var det slut for mit vedkommende. HELT SLUT! Jeg sprang op i sengen, fikserede øjnene på det sorte udyr, mens jeg skreg på manden af mine lungers fulde kraft. Jeg var i araknofobiens vold, og glemt var de ord som jeg kort forinden havde sagt til lillemanden om, at han skulle være stille, fordi de store børn sov.
JEG BLIVER FULDSTÆNDIG PANISK VED UDSIGTEN TIL, AT EN EDDERKOP KOMMER TIL AT KRYDSE MINE BARE FØDDER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

mandag den 20. september 2010

Tegne-tøs

I vores hus har vi papir, tusser og farver i næsten alle rum.
Børnene og jeg har altid brugt meget tid på at tegne.
Men da Anne Katrine kom og viste mig, hvad hun havde tegnet, mens hun havde siddet og hørt lydbog med Snuden, måtte jeg lige kigge en ekstra gang, for at være sikker på, at det virkelig var en frihånds-kopi, hun havde lavet, og at hun ikke bare havde haft papiret liggende ovenpå det oprindelige billede.
Det er da ret godt gået, når man er 7 år, synes jeg.



Kanelboller a la Klarbæk


Det er jo ikke nogen hemmelighed her på bloggen, at jeg er VILD med KANEL. Så da jeg i går aftes opdagede, at Karen Klarbæk tilbød at dele sin opskrift på kanelboller, måtte jeg bare sende en mail.

Vupti mindre end 10 minutter senere sad jeg med opskriften. Et hurtigt blik på ingredienserne. Det hele var på lager -Tjek. Lave en bage-aftale med skolepigen, som havde tidligt fri i dag. Og så bare vente, vente, vente.....ja, ja, jeg ved godt det lyder lidt små skørt, men jeg blev bare så glad over, at en for mig helt ukendt kvinde ville dele sin opskrift med mig, at hun gjorde det så hurtigt, som hun gjorde og den søde måde hun gjorde det på, at jeg simpelthen glædede mig til at bage bollerne :-)

Bollerne blev SUPER GODE og er helt klart en opskrift, der er kommet for at blive!! TAK Karen!


torsdag den 9. september 2010

Sokketid


Når det bliver aften finder jeg striksokkerne frem - jeg er meget kuldskær, men jeg mener selvfølgelig, at  mine kolde tæer først og fremmest skyldes, at jeg har et varmt hjerte!

Sokkerne her har jeg snuppet fra teenagesønnen - hans fødder er vokset 4!!! størrelser siden sidste vinter. Sådan at snuppe sokker fra sin teenager har sin pris, også selvom han ikke kan passe dem....så mine strikkepinde gløder, og om lidt ligger der 2 par klar til den unge herre med de store fødder.

Sokkerne har jeg forsøgsvis strikket på 2 rundpinde - og det bliver helt klart min foretrukne måde at strikke sokker på fremover! Tak Janne fordi du fik mig lokket til at gøre forsøget :-)

onsdag den 8. september 2010

Hvad er hygge

Jeg forklarer ofte børnene(fx når de ser tv og mener, at slik er aldeles påkrævet), at hygge IKKE kan spises.

I aften er herrerne, både den unge og den ældre, til speedway, så jeg har aftenen for mig selv.
Det skal nydes med ild i brændeovnen, stille musik i højtalerne, fødderne op i sofaen og et nyindkøbt ugeblad.
Dét er HYGGE!
(....der er jo så ikke nogen, der siger, at jeg ikke kan spise, MENS jeg hygger.....;-) )



Mediativt

Der er nu noget mediativt ved at stå klokken 8 om morgenen og se sin søn gynge
frem og tilbage, frem og tilbage :-)

Septemberliv






Til fastlandet

Lørdag tog Anne Katrine og jeg færgen til fastlandet.
Der skulle købes fødselsdagsgaver til de 5 fødselsdage, den lille dame skal til i løbet af 1½ uge.
Nyt efterårstøj kom også med hjem i tasken.
Men vigtigst af alt - vi fik lov at være helt alene sammen, og vi nød det stort :-)


fredag den 3. september 2010

Over den lave ende af gærdet

Et godt tilbud i dagligvare butikken, en mand, der skulle arbejde ultra længe, og en mor som stadig er træt efter at have været syg, afgjorde sagen.
I går hoppede vi over, hvor gærdet var lavest.
Ready-Pizzadej i rulle af bagepapir og et glas færdig pizzasovs.
 5 minutters arbejde, lidt bagetid og vupti var der velduftende pizza til mor og børn :-)


onsdag den 1. september 2010

Praktisk tidsfordriv

Anne Katrine går til taekwondo på fastlandet.
Det er som beskrevet tidligere på bloggen en fest med både sejltur og buskørsel.
En fest er altid svær at vente på, så derfor er det vigtigt at have noget at udfylde tiden med - børn som venter og venter og venter er nemlig ikke altid nogen fornøjelse.

Denne gang lavede børnene bollefigurer, og tiden fløj på den dejligste måde.
Da figurerne var prøvesmagt, blev resten meget praktisk brugt til den obligatoriske sejle-hjem-madpakke.

Der står en ko / tilbage igen

Her har været lidt stille. Jeg har været syg.
Det er en smule besværligt, når man som hjemmegående ikke lige kan melde sig syg, så alt kommer i stedet til at gå lidt langsomt og kun det vigtigste bliver lavet. Nu er jeg heldigvis rask igen.

Efter vi havde afleveret Anne Katrine i skolen til morgen, smuttede vi lige en tur rundt om gården.
Vejret er skønt, det er lidt varmere end i går, men stadig er der den lille skarphed i luften, som fortæller os, at kalenderen har ret, når der skrives september.
Jeg elsker denne tid på året!

I dag var en af kalvene kommet udenfor hegnet, så vi kom helt tæt på.
Det synes både Magnus og jeg er spændende - kalven vist ligeså ;-)



Da vi kom forbi gården og om til skoven, opdagede vi, at der nu er kommet heste på marken der. Disse var dog bag hegn og helsdigvis for det. Jeg kan sagtens klare "løse" kalve, men heste de er nu bedst med strømhegn imellem!
Magnus havde ikke spist hele sin på-vej-til-skole-bolle, så hestene fik resten. Fremover må vi huske et par gulerødder.