onsdag den 28. januar 2009

Bolledej

Er det ikke det sted, hvor man gemmer alle sine rester??


Her gemmes lige en enkelt rødbede - okay gemmes og gemmes, man skal vist være blind for at overse den lilla farve ;-)
Her hoppede bundfaldet i Bran flakes posen sørme ned i dejen



mandag den 26. januar 2009

Vildt spændende udsigt

Set med en 2 årig drengs øjne.....så vi stod stille, pegede, gestikulerede og kiggede og kiggede og kiggede.....hvem siger at gå til Brugsen med mor er kedeligt :-)


søndag den 25. januar 2009

Sikken et eventyr


Min kære mand kan godt lide at prøve forskellige øl, så den anden dag, hvor vi handlede, røg der en for os endnu uprøvet øl i indkøbskurven. Ingen af os havde kigget på promillen - men det må da siges, at det var NOGET af et EVENTYR, og det af den allerstærkeste slags!!

Vi haft travlt

Mormor holdt fødselsdag i går for børn, børnebørn og oldebørn, så Anne Katrine og jeg havde bagt boller og MANGE stykker kransekage for hende .... uhmmm .... de var søde, bløde og lækre :-)




onsdag den 21. januar 2009

Enestående tilfælde

....og så taler vi iøvrigt ikke om, hvor mange gange jeg blev bowlet helt ned under gulvtæppet, inden vi kom til ovenstående resultat ;-)

På rad

I vores gang opdagede jeg lige, at vi har fået pyntet skoreolen med agern på rad og række - herligt :-)

Samlermani


....eller hedder det måske bare rodehovede, når man som jeg kan hive gamle brugte biografbilletter fra 2006 frem af gemmerne?
Nu er billetterne smidt ud, men det var nu en god alene-med-mor-tur, Nicholaj og jeg havde ...og filmen var heller ikke så ringe endda, kan jeg huske ;-)

Indehygge

Formiddagen blev tilbragt ude. Nu hygger vi indendørs i varmen fra brændeovnen....




lørdag den 17. januar 2009

Små bitte sokker

Færdige til Jennifers roommate, der venter en lille pige.

I god tid

  • Rødbeder
  • Asier

Vi er begyndt på listen, over "indholdet" i køkkenhaven i år. Grunden er ikke, at vi er fantastisk organiserede! Næh, det skyldes ene og alene, at jeg spiser rødbeder på min lune leverpostej ;-) Anne Katrine sidder lidt og kigger på glasset med rødbederne og vil så gerne vide, om man selv kan lave (syltede)rødbeder...og også asier?

Jeps, det kan man, og det må vi så prøve....når året bliver lidt ældre...

torsdag den 15. januar 2009

Årets første projekt

Børnene startede bogstaveligt talt 2009 med et projekt.
Deres storesøster skulle have guacamole med til nytårsfesten, og da hun var smuttet ud af døren i sit fineste festskrud, og vi skulle rydde op efter hendes sidste-minuts-kokkerier (vi gjorde det gerne, for vi skulle bare hygge hjemme alene), snakkede vi om, hvordan man fik en advocadokerne til at spire. Sådan noget kan vi ikke nøjes med at tale om - det skal prøves! Så nu står kernen eller nødden, som Magnus kalder den, i et snapseglas med vand, mens vi venter og venter.....


onsdag den 14. januar 2009

Aaaargh...ta' den...

Her sidder man i sofaen med sin bærbare og har postet sit lidt pinlige indlæg om, at man har blogging-abstinenser, allerede inden der er gået en måned, og så kommer manden, som altid er go' for en kærlig kommentar. "Du skal jo lige huske at ændre din ALDER ude i sidebaren, hvis du stadig skal blogge...!!" Og fik det mig måske til at føle mig bedre tilpas - jeg spørger bare?? (men han kan bare vente sig, for om små 2 måneder så er han den ældste af os igen, og så skal jeg nok vide at hovere!)

Hov, hvad sker der....

...jeg var bare fuldstændig overbevist om, at jeg ikke ville blogge mere. Lysten var væk, ja den var, helt og aldeles (troede jeg), men nu, hvor vi er landet i 2009...vi kom sådan lidt sidelæns ind i det nye år efter en jul med influenza...opdager jeg, at jeg faktisk savner at blogge om vores hjemmeliv. Efter 2 år er det åbenbart ikke sådan noget, man bare lige holder op med at gøre...det der blogging.

Fuldt færdige blogindlæg popper op igen og igen i hovedet på mig, mens børnene og jeg laver vores små projekter. Så hende der Fru Hjemmeliv må vist bide i det "sure æble", fatte tastaturet og fortsætte sine blog-skriblerier, selv om det er pinligt efter at have sagt farvel (og det endda for så kort tid siden) ..... meeeeen, hva' søren, det er da hørt før, at folk har ombestemt sig, og er det egentlig ikke det, der er en kvindes ret, at have en mening, til hun tager sig en ny........jeg er sikker på, at det var det min mor altid sagde......