Tab og vind

...med samme sind, hedder det nok så flot, meeeeen det ER altså lidt svært, når man bliver "tværet ud" i bowling (på wii'en) af sin 5 årige datter, fordi hun bare laver den ene strike efter den anden - hhhmmmmpf!!!!
Måske jeg skulle fortælle hende, at spillet er ratet til år 7+ .....det giver mig da lige to år til at forbedre mig ;-)

Kærestevante

I lørdags var der bryllup i familien. Vi havde en sang med til brudeparret, og sangskjuleren var denne kærestevante, som jeg havde strikket efter en opskrift, jeg fik på Rokken.dk.

Wii, hvor har vi det sjovt

En lille hvid boks har holdt sit indtog i huset i dag. Det er ikke en hvilken som helst boks, det er en Wii spillemaskine, og det tør rolig siges, at vi alle er fuldkommen vilde med den!! Den er simpelthen smart, sjov, underholdende, fængslende - en tidsrøver uden lige, men så absolut på den gode måde. Det er længe siden, jeg har været så begejstret for noget elektronisk.

...

Her er maskinen lige blevet koblet til tv'et og der bowles

Af sikkerheds hensyn er Lasse lukket ude af stuen - for der kæmpes med liv og sjæl om de eftertragtede strikes, og det kan altså godt være lidt farligt for en nysgerrig hund, hvis den kommer for tæt på en svingende fjernbetjening, men forstå det, kan den bestemt ikke!

Snailmail

Jeg elsker det udtryk - SnailMail - go gammeldaws papirpost!
Jeg har lige skrevet et rigtigt brev, et langt et, og forhåbentlig et, der vækker glæde, der hvor det kommer hen. Det er så trist, synes jeg, at det håndskrevne brev på det nærmeste er noget, som hører fortiden til. En mail drukner så let i ens indbakke blandt meget andet, og når den er læst, flyttes den ofte hurtigt over i slettet post for ikke at optage plads. Et håndskrevet brev gør glad, både den der skriver det, og den der modtager det. Der bliver vendt tanker under processen med at skrible sine kragetæer og minder får ofte tid til at komme op til overfladen. Jeg kan huske den skønne forventning, om gode ord i lange sætninger som jeg altid fik, når der kom et håndskrevet brev til mig. En forventning, som jeg gerne trak ud ved at bestemme, at jeg fx. først ville lave thé og gøre mig det hyggeligt i sofaen, inden jeg åbnede det :-)
Kender du også det?
Flere af mine snailmails har jeg gemt og genlæst flere år senere med næsten endnu større begejstring, end da jeg fik dem i sin tid - det sker jo ikke ligefrem med en E-mail...om ikke andet så fordi softwaren, der skulle åbne den, er totalt forældet ;-)

Rigtig drenge-udsigt

Magnus har stået og små-hoppet i sofaen, jublende og gestikulerende, mens han har luret ud gennem persiennerne. Udenfor har de arbejdet på at ordne en stor rist i vejen. Herligt, når man er en dreng, der pt. er MEGET optaget af gummiged, traktor, bil - ja alt, hvad der har 4 hjul og en motor ;-)

Fantasiland 1

Her vandrer Anne Katrine ind i en tidslomme

Vi opdager dinosauerknogler
Anne Katrine beskytter Magnus med sit spyd, mens de går på opdagelse
Gisp, en menneskehånd - dinosaueren kunne vist ikke spise op
Menneskehår er heller ikke på dino-menuen!

Fantasiland 2

Magiske blomster, hvis støv slår dinosaurer ihjel! Vi plukker rigtig MANGE!

Sumpen, hvor dinosaurerne lever, schyyyy vær stille!
Rede med øgleæg
Magnus undersøger et gammelt dinosauerkranium
Anne Katrine prikker til en død dinosauer - er den mon helt død?
Behøver jeg at fortælle, at begge børn var MEGET trætte efter turen ;-)

Blog-tanker

Jeg sidder her og filosoferer over det "at blogge". Jeg har været en tur omkring nogle af "mine" bloggere, de mennesker, hvis blogge jeg godt kan lide at læse. Jeg har været inde bagved på min egen blog og her fulgt et link "baglæns" - og fundet, at der linkes til mig fra www.hjemmemamma.com. Hvordan i alverden er mit blog-link endt der? Hvordan ender den på andre bloggeres side? Jo, jeg ved jo godt sådan rent praktisk, at man følger et link til en blog fra en anden blog, og finder man stedet interessant vender man tilbage. Men hvad er det lige, der gør en blog interessant?
Da jeg begyndte at blogge, var det faktisk fordi, jeg følte, jeg aldrig lavede en pind - jeg gik bare hjemme, fik ikke noget fra hånden og børnene, ja dem lavede jeg bestemt ikke noget med - tiden blev simpelthen væk. Så jeg tog lidt billeder, skrev lidt om min dag, og pludselig kunne jeg se, at min tid jo ikke bare blev væk, nej, nej, den eksisterede her sort på hvidt, og det, der stod skrevet, var så meget mig, at jeg blev helt glad :-)
Allerede fra begyndelsen bestemte jeg mig for, at min rygskade og smerterne ikke skulle være en særlig stor del af bloggen, det fylder så meget i det daglige, at jeg ikke orker at blive konfronteret med det på skrift også! Bloggen er mit fristed! Her kan jeg lege med ord og billeder. Jeg kan dvæle ved de gode oplevelser i min hverdag og glemme alt det dårlige. Nogen gange går der laaaaang tid mellem indlæggene. Det synes jeg selv er frygtelig træls. Jeg har faktisk altid hovedet fuldt af ord, ord, der bare vil ud, men det kommer de desværre sjældent, fordi jeg er som regel er for træt om aftenen til at samle ordene i en nogenlunde fornuftig orden, og det bliver derfor kun til et par enkelte sætninger og et billede eller to. Så tænker jeg, om jeg egentlig ikke bare skulle lukke bloggen, men jeg får det aldrig gjort, og jeg gør det nok heller aldrig. For så længe min blog eksisterer, har jeg da et "mål" for mine ord/tanker, at de så ikke altid kommer frem i lyset, det betyder måske knap så meget - man er nødt til at have et mål for at kunne score ;-)

Traditionen tro

Skal jeg til julekoncert i kirken i år, og jeg glæder mig allerede :-)

Jeg er måske nok ikke den allerstørste fan af Søs Fenger, men det er bare så hyggeligt at være helt alene afsted til koncert i kirken - et pusterum midt i årets travleste måned :-)

Hygge og sang i børneteltet inden regnen styrtede ned