Jeg elsker det udtryk - SnailMail - go gammeldaws papirpost!
Jeg har lige skrevet et rigtigt brev, et langt et, og forhåbentlig et, der vækker glæde, der hvor det kommer hen. Det er så trist, synes jeg, at det håndskrevne brev på det nærmeste er noget, som hører fortiden til. En mail drukner så let i ens indbakke blandt meget andet, og når den er læst, flyttes den ofte hurtigt over i slettet post for ikke at optage plads. Et håndskrevet brev gør glad, både den der skriver det, og den der modtager det. Der bliver vendt tanker under processen med at skrible sine kragetæer og minder får ofte tid til at komme op til overfladen. Jeg kan huske den skønne forventning, om gode ord i lange sætninger som jeg altid fik, når der kom et håndskrevet brev til mig. En forventning, som jeg gerne trak ud ved at bestemme, at jeg fx. først ville lave thé og gøre mig det hyggeligt i sofaen, inden jeg åbnede det :-)
Kender du også det?
Flere af mine snailmails har jeg gemt og genlæst flere år senere med næsten endnu større begejstring, end da jeg fik dem i sin tid - det sker jo ikke ligefrem med en E-mail...om ikke andet så fordi softwaren, der skulle åbne den, er totalt forældet ;-)
1 kommentar:
Åh jow - jeg skriver i snit den slags breve 10-15 gange om måneden - men som modtager er det jo nok kun godt 1/3 ! Det e r for så vidt OK - for jeg skriver jo ikke blot for at få brev igen - men modtageren fortæller jo altid - i en mail (!) - om HVOR dejligt det nu var at modtage sådan et brev - og så er det simpelthen at det undre mig såre meget at de ikke sætter sig for at skrive et rigtigt brev tilbage - når nu de selv belv så glade for at få et????
Men jeg har en god håndfuld veninder spredt ud over det ganske land. De kender lidt til hinanden - fra mine fødselsdagsfester og sådan - og med dem "skriver" jeg rigtige breve hvor man reflekterer, beretter og udmelder dette og hint.... det er dejligt, fornøjeligt og skøøøønt - og lige som dig, så gør jeg det også hyggeligt når jeg skal til at læse et dejligt brev! Gid det blev mere almindeligt igen at vi skrev breve sammen...
Kh Susanne
Send en kommentar