tirsdag den 9. november 2010

En lærestreg.

Vi var tidligt oppe i søndags. Vejret var fantastisk og indbød til familietur i skoven. Efter en hurtig omgang morgenmad var vi klar. Børnene blev sendt ud for at tage cyklerne frem af skuret.

PANIK!
Hvor var Anne Katrines fine cykel?

For første gang siden hun fik den i fødselsdagsgave i april, havde vi glemt at låse den og sætte den i skuret natten over, fordi hun og lillebror havde haft den ude i haven for at pudse den.
DET VAR EN STOR FEJL! NU VAR DEN NEMLIG VÆK...PIST VÆK!

Nøj hvor var det surt. Pigen var ked af det, og vi voksne var helt og aldeles trætte af os selv, fordi vi havde glemt at få cyklen sat væk. Så vi blev enige om at finde den gamle pigecykel frem - heldigt jeg endnu ikke havde fået gjort alvor af at sælge den - og alligevel tage i skoven. Nu havde vi endnu mere brug for at gå en tur, så vreden kunne dampe lidt af.

Det blev en dejlig gåtur trods alt, og da vi kom hjem, sprang Anne Katrine op i ladcyklen og drog på tur rundt i byen sammen med far i håb om, at hendes cykel muligvis var smidt et sted efter brug.

Nogen gange har man bare lov at være heldig!...meget HELDIG...efter et kvarters cyklen rundt fandt de cyklen! Den var hel og pæn, og var tilsyneladende bare blevet 'lånt'. Hurra!!

Nu glemmer vi ALDRIG mere at låse cyklen....sikken en lærestreg!

Published with Blogger-droid v1.6.4

1 kommentar:

Krestina sagde ...

pyha, det var godt at den kom hjem igen! Den må altså ikke selv tage på tur, den må lærer at vente ;-)