...men når jeg går tur i det smukke vejr med hunden om morgenen, efter børnene er kørt i skole, kan jeg ikke lade være med at nynne "Septembers himmel er så blå". Jeg elsker den sang. Har altid elsket den. Måske fordi jeg er et udpræget efterårsmenneske. Der er ikke noget bedre en den sprøde friske luft - yderst køligt i skyggen, men skøn og forførerisk varm, når man finder en plet i solen. Jeg kan godt forstå, at børnene har svært ved at beholde jakkerne på udenfor, når der leges. Det er på den måde en "farlig" tid med overhængende risiko for snotnæser, men smukt det er det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar