fredag den 23. marts 2007

Hjemmelavede læbepomader

Internettet er jo et fantastisk sted at hente inspiration til mangt og meget. Vi besøger tit Anes blog , hvor hun skriver om livet hjemme med 3 små børn, hvor af den største er hjemmeskolet.
En af de dage, hvor vi besøgte Anes blog, havde de lige lavet kosmetik. Wauu, det må vi da også prøve, tænkte vi, og som sagt så gjort.
Vi skrev først lidt med Ane for at lære mere, og det viste sig, at hun er en ganske garvet heksebrygger ud i kosmetikkens verden. Hun henviste os til Urtegården, hvor vi kunne købe diverse ingrdienser til vores egne små forsøg med kosmetikkemi. Øøøj, det var en farlig butik at besøge! Vi kunne snildt have brugt alle husholdningspengene for flere måneder der, men fordi vi jo endnu kun er hekse-aspiranter, valgte vi at holde os på sikker grund og købte nogle færdige sæt til hjemmefremstilling af læbepomade, lavendel lotion og æbleblomst shampoo.
Vi har endnu kun nået at lave læbepomade, men det er så absolut ikke sidste gang, vi gør det!! Det var bare rigtig sjovt og spændende! Og læbepomaderne er super gode - faktisk så gode, at Jennifer havde sin med på skitur til Norge!




Ingen kommentarer: