torsdag den 15. november 2007

Ikke så meget blogtid

Der er ikke så meget blogtid lige nu, for når det bliver aften, er jeg simpelthen for træt - min rygskade gør altid mere ondt, når frosten sætter ind, og det at have ondt trætter. Så blogtiden nedprioriteres, for børnene og jeg kan jo ikke lige sætte tempoet ned om dagen, der er så meget, der skal opleves ;-)

Perler skal bruges på alle tænkelige måder

Den italienske (hun var i hvert fald MEGET vild med pastaskruer) fasan-pige skal observeres grundigt gennem køkkenvinduet

Isen fra vandpytterne på engen skal trampes i 1000 stykker - og nogen af stykkerne skal samles op med små kolde hænder og lægges under barnevognen, så vi kan få dem med hjem....dryp...dryp. Vi lagde ikke spor ud med brødkrummer a la Hans og Grethe, næ nej, vi lavede våde spor hele vejen hjem, der var brandvæsenets store tankbil langt overlegen!

4 kommentarer:

Tina Olsen sagde ...

Hi-hi...Helle - sjov ide med alle isklumperne, håber i nåede hjem inden de smeltede...
Og sikke i hygger jer, men surt når en dårlig ryg sætter en stopper for det:-((

Anonym sagde ...

Jeg mindes de hyggelige dage, da børnene var små...

Velkommen i klubben havde jeg nær sagt, jeg kravler næsten rundt i denne tid, så jeg føler med dig.
:-)

Anonym sagde ...

Det er en træls tid når frosten og mørket sætter ind, jeg bliver også træt og jeg har ingen gang nogle skavanker at døje med også. selvfølgelig skal ungerne prioteres :-)

Helle sagde ...

Tina: jow jow, vi nåede skam fint "hjem" med alle isklumperne. Dvs vi kørte om til mormor, og her tog vi barnevognen med ind i gangen, som vi plejer...dryp..dryp..jeg havde da glemt alt om den is ;-)

Helle K: Ej hvor fedt - en klub - jeg har aldrig været med i en klub før;-) Det er godt vejret er blevet lidt lunere igen, men det er bestemt ikke godt i ryggen endnu. Håber de lidt højere grader også gør det bedre for din krop!

Janne: Heldigvis er der kun en måneds tid, så går vi igen mod lysere tider. Vi må have fundet stearinlysene frem og få skruet op for hyggen indtil da :-)