Jeg husker, Poul Kjøller sang: Albert, Albert, Albert du er min kanin....
Det gør vi også nu :-)
Vores gamle kanin var blevet affældig, halv blind og så forvirret, at han ikke formåede at holde sig selv ren længere. Derfor blev vi enige om at lade ham få lov til komme i kaninhimlen. Det var lidt hårdt. Han var vores allerførste kanin. En skøn stor vædderkanin. Altid glad og blid.
Nu er Albert flyttet ind.
Han virker til at være lige så blid og tillidsfuld som den anden. Efter et døgn hos os kommer han allerede hen og bliver håndfodret. Han sidder helt henne ved nettet i buret og kigger på børnene, når de leger.
Jeg er sikker på, det nok skal blive godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar