Livet hænger ikke rigtigt sammen lige nu, og rundt om mig blinker FULD STOP skilte.
Min rygskade, som jeg har 10 års jubilæum med i år, spiller med musklerne. De lange perioder med sygdom, hvor jeg har været meget "på" som mor, har sat sine spor. Jeg har ondt og får ikke sovet om natten. Uden søvn er det lidt svært at kapere smerterne. Psyken bliver sart. At være fuldtidsmor bliver pludselig en daglig kamp.
Manden min forsøger, så godt han kan, at hjælpe. Afspadserer nogle timer hist og pist. Tager børnene med på tur, så der bliver ro i huset. Laver aftensmad. Og og og ...
Hvor er det godt, vi kender turen ham og jeg...vi ved, at der er lys for enden af tunnellen, det er bare et spørgsmål om tid og ro - ro og tid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar