onsdag den 28. maj 2008

Hverdag igen

Åh dejlige, helt almindelige og forudsigelige hverdag, hvor er det dejligt at have dig tilbage igen!
Jeg har været syg ligesom børnene siden midt i sidste uge. Det er meget lang tid siden, jeg har været så medtaget af influenza. Manden har også været ramt, dog heldigvis kun i mild grad så han er tilbage på arbejde igen i dag.
Godt nok løber næsen stadigvæk, stemmen er lidt rusten og mit hoved snurrer, men med et par pamol hver 4. time kan jeg finde tilbage til hverdagen. Den hverdag, som jeg fra tid til anden synes er lidt træls med sine vanlige "pligter" og indhold, den har jeg SAVNET som bare pokker, og nu tager jeg den tilbage og nyder den i fulde drag, mens børnene og jeg går i haven og putter ærter i jorden, kigger på regnorme og giver kaninen en mælkebøtte eller to.....det går måske lidt langsommere end normalt, men det gør ikke noget, bare alt andet er som det plejer :-)
Rigtig god dag til jer alle !

2 kommentarer:

anjoe sagde ...

Ja sådan en ganske almindelig hverdag er ikke så ringe endda, og slet ikke efter influenzaens store hærgen. Fortsat god bedring ;-)

Krestina sagde ...

Hvor er det dejligt at hører! Håber at I alle snart kommer over det sidste, med sådan flot vejr har man ikke tid til at være syg.