mandag den 24. november 2008

Her kommer mutter....

...med kost og spand....

I går fik vi ryddet op og på plads. Håndværkerne er helt færdige nu (mangler kun lige en enkelt kontakt) og har forladt os efter 4 måneders on/off arbejde. I alt har vi fået renoveret 2 af værelserne på førstesalen samt badeværelset. For pokker hvor er det skønt - hvor jeg før blev rigtig irriteret af det syn, der mødte mig, når jeg kom ovenpå, kunne jeg nu fint tilbringe hele dagen i min seng med udsigt til smukke nye trælofter.....altså, hvis det ikke liiiiige havde været fordi, man som MOR til mindre børn ikke just tilbringer størstedelen af sit liv blandt dyner :-)
I stedet kan jeg så nyde, at alle mand i går lagde sig i selen og hjalp til med at gøre helt og aldeles hovedrent - selv trappen til førstesalen blev skuret og skrubbet(den bar tydeligt præg af STORE håndværkerfødder)!! Så hos os kan vi melde "julerent" og klar til oppyntning nøjagtigt én måned før jul - HURRA!!

Ingen kommentarer: