torsdag den 29. juli 2010

Stædighed belønnes

Jeg har aldrig rigtig brugt tid på at hækle, siden jeg lærte det mest basale i skolen og blev tvunget til at hækle en mormorfirkant, eller hvad det nu hedder. Herefter er det eneste, jeg har hæklet, en uinspirerende hagesmæk. Og det var det.


Nu har jeg i over et år irriteret mig blå og gul og grøn over, at jeg ikke hørte bedre efter i håndarbejdstimerne, for JEG vil også kunne hækle AMIGURUMI som alle andre i blogland!! Det er 3. gang jeg låner bogen her fra biblioteket(det siger altså ikke så lidt, for der er kæmpelang ventetid på den) og de 2 første gange kiggede jeg kun kort i den og tænkte, at dét kunne jeg ikke få stillet min hjerne ind på at forstå. Denne her gang som jo må anses for at være lykkens gang, mente jeg, at det skulle være løgn.


NU VIL JEG LÆRE DET!!


Som sagt så gjort - okay, jeg måtte bladre frem og tilbage fra instruktion i de forskellige masker og deres forkortelser til selve opskriften, men i mit hoved siger det jo bestemt ikke noget om, hvor dårlig jeg er til at hækle, men i stedet om hvor stædig jeg er ;-)



Ahaa en tommelfingerbeskytter
Neeeej en grisebasse helt a la bogens beskrivelse

Og den lille gris byggede sig med hjælp fra villige børnehænder et hjem af pap

Og bagefter inspirerede samme lille gris en lille kunstner til at lave dette værk

4 kommentarer:

janne sagde ...

Den er da fin, jeg har også store drømme om at kunne hækle og kæmper i disse dage med en grydelap. Jeg kan godt, men får ingen rigtig flow i det, endnu i hvert fald.

anjoe sagde ...

Jeg håber da ikke, at du efter blot lidt over en måneds genopstart af blog, er gået "død" igen!!

Helle sagde ...

Janne: Jeg glæder mig til at se dine tryllerier med hæklenålen :-)

Anjoe: Nej nej jeg er bestemt ikke spor gået død i blogging - vi havde bare lige lidt mere ferie, vi skulle have holdt inden skolestart på mandag :-)

Krestina sagde ...

ÅHH HVOR SØD!!