onsdag den 1. september 2010

Der står en ko / tilbage igen

Her har været lidt stille. Jeg har været syg.
Det er en smule besværligt, når man som hjemmegående ikke lige kan melde sig syg, så alt kommer i stedet til at gå lidt langsomt og kun det vigtigste bliver lavet. Nu er jeg heldigvis rask igen.

Efter vi havde afleveret Anne Katrine i skolen til morgen, smuttede vi lige en tur rundt om gården.
Vejret er skønt, det er lidt varmere end i går, men stadig er der den lille skarphed i luften, som fortæller os, at kalenderen har ret, når der skrives september.
Jeg elsker denne tid på året!

I dag var en af kalvene kommet udenfor hegnet, så vi kom helt tæt på.
Det synes både Magnus og jeg er spændende - kalven vist ligeså ;-)



Da vi kom forbi gården og om til skoven, opdagede vi, at der nu er kommet heste på marken der. Disse var dog bag hegn og helsdigvis for det. Jeg kan sagtens klare "løse" kalve, men heste de er nu bedst med strømhegn imellem!
Magnus havde ikke spist hele sin på-vej-til-skole-bolle, så hestene fik resten. Fremover må vi huske et par gulerødder.

Ingen kommentarer: