søndag den 22. februar 2009

Rig på natur

Lige udenfor vores store køkkenvindue har vi naturen på klods hold. I går morges ved 9 tiden, hvor Magnus og jeg i adstadigt weekendtempo(okay, måske var det kun mit tempo, der var adstadigt) gjorde klar til morgenmad, kom vi til at kigge ud af køkkenvinduet - der midt i haven stod 1 rådyr (dens makker stod ovre ved naboen). Jeg skar et par humpler rugbrød og smed ud...uhmm, det kunne den lide. Den blev dog forskrækket af en cykelist og forsvandt, inden den fik spist op. Et godt madsted rygtes åbenbart hurtigt - inden vi var færdige med at spise vores morgenmad, kom rådyret tilbage denne gang i selskab med 2 andre. SÅ blev der spist op ;-)
Samme dag havde vi som altid besøg af "vores" fasanhan og 5 fasanhunner. Mindst 30 fugle kom forbi på én gang og tog for sig af de nyopfyldte fordreautomater. Også en lille flok STÆRE var der blandt fuglene - et dejligt forårstegn!
Når jeg står der i køkkenet med børnene, og vi sammen kigger ud af vinduet på alle dyrene og taler om de forskellige arter, så mærker jeg dybt i mit indre en varm glæde over, at dette er muligt for os - at være så rig på natur midt i byen - også selv om det betyder, at vi til sommer er nødt til at give afkald på diverse for rådyr velsmagende blomsterhoveder ... :-)

Ingen kommentarer: