Brændt af

I forbindelse med et kursus her i sommers har jeg mødt nogle fantastiske kvinder. Vi svinger rigtig godt sammen, og 4 af os (A, T, J og jeg) havde efter en koordinering af vores kalendre endelig fundet en fælles dato, hvor vi kunne mødes til  frokost og masser af snak og hygge hos A, som bor alene i et stort hus på landet.
Lørdag rejste jeg derfor til fastlandet, hvor jeg blev hentet i bil af T, som alligevel skulle den vej for at komme på landet. Vejret var efterårsagtigt og smukt, så turen ud på landet var dejlig. Snakken i bilen gik så lystigt, at vi kørte forkert et par gange ;-) Endelig nåede vi dog frem til det rigtige hus.

På gårdspladsen holdt J allerede. Der blev sagt hej og givet knus. Vi regnede med, hun lige var kommet et split sekund før os, og vi begav os mod hoveddøren....hvorpå hun sagde: "A er ikke hjemme!" Øøøhh, undskyld, hvad sagde du? "A er ikke hjemme, jeg har lige ringet på, før I kom, og hun er der ikke!"

A var, på det ugekursus vi deltog i, den mest forvirrede, men elskelige person, jeg nogensinde har mødt. Hun kunne da ikke have glemt os eller...? Måske var hun bare ude med hunden eller var blevet lidt forsinket efter et indkøb? Vi gik rundt om huset og kiggede ind af køkkenvinduet. Der var ikke det mindste tegn på, at der var gjort klar til gæster. 

Hvad ville du gøre i sådan en situation?

Vi begyndste alle 3 at skraldgrine! Vi grinede så tårerne trillede.
Da vi havde grinet af, fandt vi ud af, at ingen af os havde As mobilnummer på os. Nummeroplysningen havde meget svært ved at finde et nummer på hende, og det endte da også med, at vi landede i røret hos hendes eksmand, inden vi fik hendes nummer.
Og nu kommer det aller sjoveste...da vi ringede A op viste det sig, at hun var i København på familiebesøg, og at hun var overbevist om, at vi først skulle komme næste lørdag. Selv ikke den kendsgerning, at vi stod 3!! personer på hendes gårdsplads midt ude på landet, kunne få hende til at tvivle på, om hun mon var den, der havde taget fejl. Nix. Hun blev ikke engang mere forvirret end normalt. Det var bare for komisk! Vi fik helt ondt i ansigtsmusklerne af at grine. Det var helt umuligt at blive irriteret.

Heldigvis lå der en kro ikke langt væk, hvor vi kunne stille vores sult. Dagen blev unægtelig anderledes end forventet, men det var nu også rigtig hyggeligt med en masse snak over et stjerneskud!