lørdag den 22. marts 2008

Bare én af de aftener

Jeg smiler, mens jeg skriver, for i aften har været èn af de mange aftener, som jeg vil gemme i mit hjerte.
Vi spiser næsten altid sammen allesammen om aftenen. Det gjorde vi også i aften, så det er egentlig ikke noget særligt, nej, men alligevel var det anderledes, bedre og hyggeligere end en almindelig aften, for i aften havde vi alle god tid, og vi oplevede den helt særlige stemning, der er i en familie, når man pludselig alle lader sig glide med på familiebølgen og blive skyllet ind i en lille osteklokke, hvor tiden og omverden ligesom holder op med at eksistere.
Vi fik snakket, grinet, lavet forsøg midt på køkkengulvet halvvejs gennem maden med, hvem af os der kunne tage "benet på nakken" og danset rundt i stuen med de små børn til den her sang- ja, bare sådan rigtig familiehygget på den fede måde :-)
Nu sover de 2 små, den næstældste er daffet i seng for at læse, og den ældste er blevet kørt til fest, så jeg vil åbne yderdøren et kort øjeblik og spejde efter påskeharen - han kommer jo i nat og pynter påskemorgenbord og gemmer påskeæg rundt i hele huset :-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Den tidsboble kommer også forbi her ind i mellem... det er lidt ekstra hyggeligt.
Det lyder som en dejlig tradition med påskeharen :)

Helle sagde ...

Det er en rigtig dejlig tradition med påskeharen - selv de store børn nyder den, nu bare på en anden måde ved at opleve begejstringen ved deres små søskende :-)