I dag har vi bare "været til" i slow motion - ja altså så meget slow motion som to børn på 1 og 4½ nu kan være - for jeg har haft ondt. Magnus og jeg kunne nemlig ikke undvære vores natlige svingom og måtte op igen i nat kl 3.30 og en times tid frem.
Vejret, tyk tåge, har også kun været til indesysler, så vi har spillet, tegnet meterlange tegninger, som passede til de fri-fantasi-historier, vi fortalte imens.
Der var en prinsesse, som boede på et slot. Det gik helt fint med at tegne det, men en drage, nej, det kunne ingen af os....godt mor, så siger vi bare, at det er et meget gammelt slot! Øøøh, okay, har et gammelt slot da ingen drage?? Nej, det er jo ligesom med dinosaurerne, de levede jo også kun i gamle dage, så dragen er død ..... SÅDAN! End of story ;-)
Jeg er blevet Tagget af Helle, men det vender jeg lige tilbage til en anden dag, NU skal jeg altså hen og drage(denne er ikke død) lidt omsorg for min stakkels ryg.
3 kommentarer:
Jeg håber, at du har fået hvilet din ryg. Det er hårdt arbejde med to små børn, men også fantastisk dejligt og livsbekræftende.
Jeg har fået hvilet ryggen - tak!
Ja det er hårdt arbejde med de to små børn hjemme hele tiden, men jeg NYYYYDER det! Når jeg oplever alle de små og store milepæle med dem, tænker jeg, at jeg var heldig at få min arbejdsskade, så jeg sprang ud i at blive hjemmegående, få to små efternølere og bare have al den tid i verden, der skal til for at opleve og glædes ved og med dem. Tænk alt det jeg gik glip af med de to store børn, som var i instution, mens jeg arbejdede!
Ej altså der kom lige en pilfinger her ved computeren - der skulle jo selvfølgelig stå institution ;-)
Send en kommentar