Da jeg fødte Anne Katrine for over 4 år siden, fik jeg en fin orchidé af de store børn og deres moster, som havde passet dem under fødslen. Siden har jeg fået og købt en del flere orchidéer. Hen over sommeren i år glemte jeg dem i min vindueskarm, ja okay, jeg så mig sur på dem, fordi de bare stod der uden smukke blomster, som sådan nogle grimme skravlede forhistoriske planter med luftrødder ud over det hele som fangearme. De fik ingen vand i ugevis, stod lige midt i den hede sol og blev grimmere og grimmere - fint, fint, tænkte jeg, så kan jeg da smide dem ud uden dårlig samvittighed.........men NEJ........nu får de nye blade og har alle som én fine nye blomsterstængler på vej!!
Jeg har ikke grønne fingre overhovedet, men mine orchidéer kan jeg bare ikke få gjort kål på, lige meget hvor meget jeg end prøver ;-)
For en god ordens skyld skal det lige siges, at min Anne Katrine orchidé, som vi kalder den, ikke var mellem de "mordforsøgte", det er minderne ved den for specielle til :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar